Jens Henrik Thulesen Dahl

Sundhedsordfører, psykiatriordfører & Europaordfører

Fyns storkreds
Telefon 6162 5159

[email protected]

Sekretær: [email protected]

Hvem er jeg?

Jeg er 61 år og bor ude i skoven i et stråtækt hus fra 1827 lidt udenfor Assens på Fyn, hvor jeg også stiller op.

Jeg er gift med Helle, og vi har tre sønner og to børnebørn. Jeg nyder den fantastiske kontrast mellem Folketingsarbejdet i København og fritiden hjemme på Fyn, hvor jeg nyder at være sammen med familien og passe hus og have. Og hvis der bliver lidt ekstra tid, vil jeg gerne spille skak eller studere slægtsforskning.

Jeg startede med kommunalpolitik, fordi jeg oplevede, at den måde som min kommune løste opgaverne for borgerne på var tung, bureaukratisk – ja lidt skrankepaveagtig. Da jeg så kom i kommunalbestyrelsen, fandt jeg ud af, at meget af det kommunen gjorde skyldtes krav og rammer fra Christiansborg. Derfor stillede jeg også op til Folketinget. Og der er stadig meget at gøre. Postnummerlotteriet, som betyder, at det kan betyde liv eller død hvor du bor, når du bliver syg, skal vi have stoppet. Jeg er i politik for at skabe forandringer. Jeg ønsker som borgerlig politiker at arbejde for at løse almindelige menneskers hverdagsproblemer.

Derfor er jeg gået ind i politik.