2022
POLITIK
En god fremtid
Velkommen til Danmarks-
demokraterne
Vi er et borgerligt parti, der kæmper for os danskere, som vi er flest.
DANMARKS-
DEMOKRATERNE
Vores politik
Danmark skal hænge sammen
Det er ikke altid at danskere, som vi er flest, kan se sig selv i de debatter og problemer, der fylder på Christiansborg og hos eliten i salonerne i København. Der er simpelthen blevet for langt fra Christiansfeld til Christiansborg.
Vi vil i Danmarksdemokraterne kæmpe for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark. Vi vil bringe de sager ind på Borgen, der betyder noget for almindelige mennesker. Det handler om, at der er arbejdspladser i hele Danmark. Det handler om en offentlig velfærd, hvor det ikke er postnummeret, der afgør kvaliteten af det tilbud, man får. Der skal være tjek på daginstitutionerne og ældre skal mødes med den respekt og den værdighed, de fortjener. Det handler om, at give en stemme til de danskere, der i dag føler, de ikke har en plads i debatten.
Respekt for Produktionsdanmark
I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi har en stærk hovedstad og nogle store byer, hvor væksten buldrer derudad. Men det er vigtigt for os, at man ikke glemmer Danmarks rygrad: Produktionsdanmark. Vi er sat i verden for at passe på de gode danske arbejdspladser, der er i alle landets små og mellemstore virksomheder, hos håndværksmestre, selvstændige og i landbruget. Men der er ærligt talt kommet alt for meget regulering, der er verdensfjern og bureaukratisk fra både EU og Christiansborg. Det vil vi kæmpe imod, for det går udover både virksomheder og gode medarbejdere, der gerne vil passe deres arbejde. Danmarksdemokraterne ønsker at afskaffe generationsskifteskatten, så små- og mellemstore danske virksomheder bliver på danske hænder med mulighed for at vækste, fremfor at blive solgt til en udenlandsk kapitalfond pga. generationsskifteskatten.
Samtidig er det vigtigt for os, at klimapolitikken ikke bliver erhvervsfjendsk. Vi går ind for den grønne omstilling, men det skal være på en måde, hvor vi bevarer både virksomhederne og arbejdspladserne i Danmark. Mange danske virksomheder og dansk landbrug er nu engang langt bedre til at producere mere klimavenligt end i mange andre lande. Derfor skal erhvervspolitikken og klimapolitikken gå hånd i hånd, så vi bevarer arbejdspladser i Danmark.
En varm hånd, der griber de svageste
Vi skal have et velfærdssamfund, hvor de høje skatter kommer til at gå til ægte og varm velfærd. Vi skal være trygge ved at sende vores forældre på plejehjem. Og vores socialt udsatte skal opleve en varm hånd, der griber dem, frem for at føle, at de er brikker i et offentligt bureaukrati.
Den offentlige velfærd skal følge med, når vi bliver flere ældre. Og det er også kun rimeligt, at hvis man har slidt og slæbt et helt arbejdsliv, så skal man kunne trække sig lidt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor vil vi bevare Arne-pensionen.
Udlændinge- og retspolitik
Der er næppe nogen, som er i tvivl om, hvad Danmarksdemokraterne mener om udlændinge- og retspolitik.
Når man kommer til Danmark som udlænding, så skal man indrette sig efter vores kultur og vores samfund. Generationer før os har lagt fundamentet af de frihedsrettigheder og det samfund, vi lever i nu. Oven på det fundament kan man så bygge sit eget liv. Man kan bare ikke slå hul på fundamentet. Det skal stå tindrende klart for enhver, der kommer til Danmark.
Politiet er borgernes beskyttere i Danmark, og derfor bliver noget af det første som Danmarksdemokraterne vil gøre at tilslutte sig politiforliget.
DANMARKS-
DEMOKRATERNE
Vores politiske forslag:
Giv familierne 9 ugers ekstra barsel
I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at EU skal blande sig i, hvordan familierne tilrettelægger deres barsel.
Men med EU's nye barselsregler kommer familierne til at miste 9 ugers barsel, hvis faren ikke tager de øremærkede 9 uger og de 2 uger, han i forvejen havde. Vi kan ikke uden videre lave de her EU-regler om, men vi kan sikre, at familierne ikke bliver straffet ved at miste 9 ugers barsel, hvis det passer familien bedst, at moren tager hovedparten af barslen.
Så derfor foreslår vi i Danmarksdemokraterne, at danske familier får 9 ugers betalt barsel oven i den, de har i dag, så det ikke betyder kortere barsel, hvis faren ikke kan afholde de 9 ugers øremærkede barsel, som EU har trukket ned over hovederne på familierne.
Forslaget vurderes af Beskæftigelsesministeriet til at koste ca. 2,6 mia. kr. om året. Vi foreslår, at finansieringen findes ved at skære i udviklingsbistanden.
Forhøj befordringsfradraget for dem der kører til og fra yderkommunerne i forbindelse med deres arbejde
Det skal være mere attraktivt at bo i Danmarks yderområder. Men det skal også være mere attraktivt at have sin virksomhed der.
Derfor foreslår vi at øge befordringsfradraget for dem, der bor i en yderkommunerne og arbejder langt væk med 50%. Forslaget vil også gælde for dem, der pendler til arbejde i en yderkommune.
For en person, der bor i en yderkommune og har 50 km. til arbejde, vil det betyde en årlig skattelettelse på 4.600 kr.
De personer, der arbejder i yderkommunerne, men ikke bor der, vil gennemsnitligt få en årlig skattelettelse på 2.750 kr.
Forslaget vil ca. koste 800 mio. kr. om året og finansieres ved at skære ned på Kulturministeriets budget.
Ophæv grænsen for, hvad man må tjene ved siden af SU’ene
Flere brancher har svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Blandt andet hotel- og restaurationsbranchen og social- og sundhedsvæsenet har svært ved at få medarbejdere nok. Vi foreslår at ophæve indkomstgrænsen for SU, så vi giver de studerende mulighed for at arbejde mere ved sidsen af studiet, uden at de studerende bliver modregnet i SU’en.
Det er godt for de studerende, at de får erfaring fra erhvervslivet, og det er godt for erhvervslivet, der har brug for arbejdskraften.
I Danmarksdemokraterne har vi tillid til, at de studerende selv kan sørge for, at der er balance mellem studie- og arbejdsliv.
Sæt en stopper for vanvidsbilisme ved at bremse lyssky leasingselskaber
Der er heldigvis bred enighed om, at vi skal have sat en stopper for vanvidsbilisme. Men skal vi sikre os, at vanvidsbilisterne ikke har adgang til muskelbiler, så skal vi sætte ind over for leasingselskaberne.
Derfor foreslår vi i Danmarksdemokraterne en licensordning, som vil kunne forhindre, at de brodne kar i leasingbranchen får lov til at drive et leasingselskab.
Fjern momsen på elregningerne og bank elafgiften i bund
Det har aldrig været meningen, at staten skal tjene stort på, at elpriserne stiger så voldsomt, som vi ser lige nu. Derfor vil vi fjerne momsen på elregningen og banke elafgiften i bund, så danskerne kan beholde flere af deres egne penge til at komme igennem energikrisen.
Det er en reel håndsrækning til helt almindelige danske familier, når vi foreslår at fjerne momsen på danskernes elregning vinteren over, dvs. i 4. kvartal af 2022 og i 1. kvartal af 2023.
Med aftalen om vinterhjælp fik Danmarksdemokraterne banket elafgiften i bund. Det er et skridt på vejen, men slet ikke nok. Vi mener stadig, at momsen på danskernes elregning skal fjernes vinteren over.
Flere faglærte skal komme fra landets gymnasier
Vi mangler faglært arbejdskraft, og det er et problem, der bare vokser og vokser. Samtidig ser vi, at størstedelen af de unge fortsat går uden om erhvervsskolerne, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Mange unge søger nærmest pr. automatik ind på gymnasiet efter folkeskolen. Måske fordi de har fået at vide hjemmefra, at studenterhuen åbner alle de rigtige døre. Men det kan også være fordi de ikke er klar over, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært.
Danmarksdemokraterne foreslår derfor nye typer studieretninger på gymnasierne. Det skal være fagrettede studieretninger, hvor undervisningen i gymnasiet kombineres med praktiske forløb på erhvervsskolerne. På den måde vil undervisningen på de fagrettede studieretninger både indeholde traditionelle gymnasiefag og mere erhvervsrettede fag. Gymnasierne skal fremadrettet også blive en indgang for fremtidens maskinmestre, tømrere og ingeniører.
Vores forslag skal ikke erstatte erhvervsskolerne men supplere dem, så flere unge bliver interesseret i en karriere som faglært, også selvom de har valgt at tage en gymnasieuddannelse først. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet peger på, at hele 17,3 procent af 2015-studenterårgangen stadig ikke er i gang med at videreuddanne sig fem år efter eksamen – det tal har aldrig været højere.
Hvis bare nogle af de tusindvis af studenter, som hvert år ikke bruger deres studentereksamen til at søge ind på en uddannelse, vælger at tage en erhvervsuddannelse og blive faglærte, så kan vi måske få knækket koden til at sikre nok faglært arbejdskraft i fremtiden.