SUSIE JESSEN
HVEM ER SUSIE JESSEN?
Jeg er 41 år gammel og bor i en lille landsby mellem Næstved og Vordingborg sammen med min mand, vores tre børn og vores hund.
Jeg er oprindeligt uddannet journalist og har i en årrække arbejdet på forskellige lokale dagblade i det jyske og på Lolland-Falster.
I en årrække har jeg desuden arbejdet med kommunikation - blandt andet hos Dansk Erhverv.
I 2022 stillede jeg op til Folketinget for første gang, hvor jeg blev valgt.
HVORFOR ER JEG I POLITIK?
Jeg kender selv til de udfordringer der er, når man bor udenfor de store byer.
Jeg vil gerne være med til at få rettet op på balancen, så det også i fremtiden er muligt at bo og leve i hele vores land.
Det kan vi gøre ved at skabe mere udvikling med større frihed. Hvor erhvervsdrivende ikke rammes af en mur af bureaukrati, når de får en god idé.
Det kan vi gøre ved at skabe en klimapolitik der ikke er geografisk skæv og som ikke går ud over landsbysamfund, landbrug og fiskere - og hvor vi siger nej til, at små landsbysamfund omringes af solceller.
Det kan vi gøre ved at have et særligt blik på hvordan den lovgivning vi laver på Christiansborg, ikke rammer forskelligt mellem land og by og ved at have et fokus på infrastruktur, nær sundhed, arbejdspladser og uddannelsesmuligheder udenfor de store byer.
For mange er balancen mellem land og by kun noget, de taler om i en valgkamp. For mig er det en hjertesag - også når der ikke er valg.
Det er også helt afgørende for mig at sikre en stram og konsekvent udlændingepolitik.
Hårdkogte kriminelle udlændinge skal ikke beskyttes af konventioner.
Og vi skal ikke acceptere islamiske ægteskaber med mindreårige og genopdragelsesrejser. Vi skal holde fast i vores danske værdier og ikke give efter for islamiske særkrav. Alt dette vil jeg kæmpe for.
Jeg håber, du vil stemme personligt på mig ved Folketingsvalget den 24 marts.