MINDRE EU - MERE SUND FORNUFT

 
 
 

STEM DANMARKSDEMOKRATERNE

Søndag den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet. Her stiller Danmarksdemokraterne selvfølgelig også op. Vi kæmper for et EU, der bruger sin tid og ressourcer på at løse problemerne for danskerne i stedet for at skabe dem.

 
 

MØD VORES SPIDSKANDIDAT KRISTOFFER STORM

Danmarksdemokraterne har opstillet 18 kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Et stærkt hold fra hele Danmark. Du kan finde alle vores kandidater her.

 
 

DANMARKSDEMOKRATERNE KÆMPER FOR MINDRE EU OG MERE SUND FORNUFT

Vi synes, at EU har fået alt for meget magt. De blander sig ganske enkelt i alt for mange ting, som vi meget bedre selv kan bestemme herhjemme i Danmark. Derfor går vi til valg på at flytte mere magt fra Bruxelles og hjem til Danmark. Du kan læse mere i vores EU-program.

5 GODE GRUNDE TIL AT STEMME PÅ DANMARKSDEMOKRATERNE

  • Vi skal have mere sund fornuft ind i EU. Det ville ganske enkelt være rart, hvis EU begyndte at løse problemer for danskerne i stedet for at skabe dem.
  • EU skal ikke blande sig i danskernes hverdag. Lige nu blander EU sig i alt for meget, som vi selvfølgelig bedre kan bestemme herhjemme. Vi mener fx, at EU skal blande sig fuldstændig udenom danske familiers barsel.
  • Vi skal have styr på grænserne. Danskerne skal ikke igen opleve flygtninge, der vader op ad de danske motorveje. Vi skal have styr på flygtningesituationen og EU's ydre grænse.
  • Vi skal sikre ordentlige forhold for danske landmænd, så landbruget ikke bliver kørt over af socialisterne på venstrefløjen.
  • EU skal blande sig udenom danske arbejdsvilkår. Danske virksomheder skal selvfølgelig ikke tvinges til at indføre mere bøvlet bureaukrati. Det har vi rigeligt af i forvejen. 
 
 
 
 

BREVSTEM ALLEREDE NU

Europa-Parlamentsvalget afholdes i hele landet den 9. juni 2024. Men du kan allerede brevstemme nu. Det er muligt fra mandag den 29. april til og med torsdag den. 6. juni 2024.

Alle danskere med valgret kan brevstemme i stedet for at møde op og stemme på valgdagen. Det er nemt, og du behøver kun medbringe gyldig legitimation - og ikke et valgkort. Du kan se meget mere om, hvor du kan brevstemme her.