
Et stærkt sundhedsvæsen nær dig

En finanslov, der sikrer et Danmark i balance
Udspil: En værdig behandling af vores veteraner

De modige veteraner, som har sat livet på spil for Danmarks sikkerhed, tryghed og frihed, fortjener den største anerkendelse og respekt. Behandlingen af og vilkårene for vores veteraner er blevet bedre de senere år, men der er stadig plads til forbedringer.
Alt for mange veteraner ender som et nummer i systemet og bliver en kastebold mellem forskellige instanser i årevis. Samtidig har veteraner i dag ikke lige forudsætninger for at benytte sig af tilbud på landets eksisterende veteranhjem, da mange veteraner bor for langt væk.
Det kan vi ikke være bekendt. Danmarksdemokraterne vil blandt andet sikre, at veteraner igennem en værdig behandling hver dag året rundt anerkendes for den indsats, de har ydet for Danmark, uanset hvor i landet de er bosat.
Derfor foreslår vi følgende initiativer:
- Støtte til oprettelse af veteranhjem i hele landet
- Rabat på rejser med offentlig transport for veteraner
- Adgangsrabat for veteraner til statsanerkendte museer, statslige museer og teatre
- Lovbestemte veterankoordinatorer i alle kommuner
- Flere midler til Veteranpuljen og Ferielejrpuljen
- Mulighed for gratis veteranlogo til veteraners gravsten