Udspil: Bedre rammevilkår for fremtidens iværksættere
Danmarksdemokraterne præsenterer nyt EU-Migrationsudspil
Udspil: Opgør med negativ social kontrol i islamiske miljøer
Den negative sociale kontrol af muslimske piger og kvinder i islamiske miljøer er det største ligestillingsproblem, vi har i Danmark. Helt små piger med indvandrer- og efterkommerbaggrund er blevet giftet bort til ældre mænd via kongebrev i Danmark. Vi har hørt om ægteskaber med barnebrude indgået i udlandet, som senere er blevet anerkendt i Danmark. Senest har vi hørt om en mindreårig muslimsk pige, som så sent som i 2022 er blevet giftet bort af en imam i Aarhus.
Vi er nødt til at slå hårdt ned på de imamer og mørkemænd i muslimske miljøer, som bevidst forbryder sig mod dansk lov og kultur. Den negative sociale kontrol efterlader pigerne og kvinderne i et regulært fængsel, og den er gift for integrationen. Derfor præsenterer Danmarksdemokraterne nu 11 konkrete initiativer, der skal tage et opgør med negativ social kontrol.
I udspillet foreslår vi blandt andet, at ægteskaber med barnebrude skal kunne straffes bagudrettet. Desuden skal politiet og efterretningstjenesterne have udvidede beføjelser til at samarbejde og indsætte undercover agenter i moskeer.