De skal ud!

De skal ud!

Danmark er et frit land. Det betyder, at unge mennesker skal kunne gå på en ungdomsuddannelse uden at blive overvåget, presset eller kontrolleret af andre unge. 

BLIV MEDLEM FOR KUN 75,- FØRSTE ÅR

 

De skal ud!

Danmark er et frit land. Det betyder, at unge mennesker skal kunne gå på en ungdomsuddannelse uden at blive overvåget, presset eller kontrolleret af andre unge. De skal kunne tale dansk, deltage i undervisningen, gå til gallafest, vælge deres venner, kærester og leve deres ungdomsliv uden frygt for, hvad andre måtte mene.

Sådan er virkeligheden desværre ikke alle steder i dag.

I de seneste år er der kommet stadig flere historier frem om negativ social kontrol og dominanskultur på danske uddannelsesinstitutioner – og især på danske gymnasier. I 2026 kunne danske medier som Berlingske og TV2 dokumentere problemer på flere gymnasier i primært hovedstadsområdet – men også i andre større byer.

Elever oplever et pres fra andre elever, og skolerne har svært ved at gribe effektivt ind. Det er et alvorligt problem. Ikke kun for de unge, der bliver ramt af den negative sociale kontrol – men også for det Danmark, vi ønsker at give videre til de næste generationer.

Når unge mennesker ikke tør at være sig selv. Når piger bliver presset til at ændre adfærd eller påklædning. Når elever overvåger hinanden og bestemmer, om man have en kæreste, eller hvem man må tale med. Når ligestillingen bliver trængt og dermed sætter danske værdier under pres af negativ social kontrol og parallelsamfund. Så har vi som politikere pligt til at handle.

For Danmarksdemokraterne er det helt enkelt.

På danske gymnasier er det danske værdier, der gælder – ikke de islamistiske. Her er piger og drenge, mænd og kvinder lige. Her er det demokratiet og dansk lov, der bestemmer – ikke religiøse normer eller sociale regler håndhævet af elever. Og her taler vi dansk, så alle kan være en del af fællesskabet.

Alt for længe er de unge blevet svigtet, fordi for mange politikere på Christiansborg har været mere optaget af at forklare problemerne i stedet for at løse dem. Alt for ofte har hensynet til dem, der skaber problemerne, vejet tungere end hensynet til de unge, der bliver udsat for dem.

Det skal være slut. Friheden skal tilbage på danske ungdomsuddannelser.

Derfor fremlægger vi et udspil med 15 konkrete forslag, som skal forpligte ungdomsuddannelserne til at slå hårdt ned på negativ social kontrol. Der skal være klare regler, tydelige konsekvenser og et klart signal om, at den enkelte elevs frihed altid kommer før hensynet til dem, der vil begrænse den.

DANMARKSDEMOKRATERNE VIL BLANDT ANDET:

1. Uddannelsesinstitutioner skal have nultolerance over for negativ social kontrol. Elever, der udsætter andre for negativ social kontrol, skal smides ud af uddannelsesinstitutionen med det samme.

2. Elever skal tale dansk i alt samvær på ungdomsuddannelserne. Overtrædelse af kravet skal føre til bortvisning, og ved gentagne eller grove overtrædelser skal eleven i sidste ende udskrives af ungdomsuddannelsen.

3. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal ikke straffes økonomisk for at smide elever ud, der har udøvet negativ social kontrol. Derfor skal staten kompensere gymnasierne 1:1 for det mistede taxametertilskud, når de smider en elev ud for at udøve af negativ social kontrol

4. Det skal stå klart og tydeligt i ungdomsuddannelsernes ordensreglement, at elever skal møde velforberedt (herunder ernæret) op til undervisningen, så de er klar til at deltage i undervisningen. Det er man ikke, hvis man faster i 10 til 18 timer under den muslimske højtid, ramadanen.

Herudover indeholder udspillet en række yderligere forslag, der tilsammen skal sikre, at frihed, tryghed og danske værdier fylder mere på landets ungdomsuddannelser.