
Flere hjem Færre hertil
Vi skal ikke bøje os for islamiske særkrav!

VI SKAL IKKE BØJE OS FOR ISLAMISKE SÆRKRAV!
Rundt omkring i landet har vi set eksempler på kønsopdelt svømning, ramadan-fejringer i offentlige bygninger og tilpasning af måltider efter islamiske krav. Resultatet er, at dansk kultur bliver trængt tilbage, mens parallelsamfund og undertrykkelse vokser frem.
Der er ikke blevet sat en stopper for særkravene, og mange kommuner ser bare til, mens Danmark langsomt mister det værdigrundlag, vores samfund bygger på.
I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er den helt forkerte vej at gå. Vi kæmper for, at Danmark også i fremtiden skal være det Danmark, vi kender.
For vi skal have sat en stopper for de islamiske særkrav ude i kommunerne. Derfor præsenterer vi nu 10 garantier mod islamiske særkrav i kommunerne. Det er et klart løfte til borgerne om, at Danmarksdemokraterne byrådsmedlemmer aldrig vil stemme for beslutninger, der fremmer islamiske særkrav.
