Økonomi

BESKÆFTIGELSE

Danmarksdemokraterne er et borgerligt parti for det arbejdende folk.

Derfor har vi også et grundprincip om, at det skal kunne betale sig at arbejde for alle danskere, hvis de vel og mærke kan arbejde. Samtidig har Danmarksdemokraterne også et grundprincip om, at man skal kunne have mulighed for en værdig alderdom og en værdig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.

Desværre er der alt for mange danskere, der kan arbejde, men som ikke arbejder i dag. Det gælder i særdeleshed arbejdsløse indvandrere, hvor alt for mange har været årevis på offentlig forsørgelse.

Det er dybt problematisk, at det ikke lykkedes at få arbejdsløse indvandrere i arbejde, når erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Det hænger sammen med, at man giver dem mere i offentlig ydelse, hvilket vi senest så med aftalen om ”hjælp til udsatte børnefamilier”, hvor man igen gav arbejdsløse indvandrere mere i ydelse. Det er den helt forkerte vej at gå.

I Danmarksdemokraterne vil vi sænke ydelserne for arbejdsløse indvandrere, så vi tilskynder det til at komme i arbejde.

OPHÆVE INDKOMSTGRÆNSEN FOR SU

Danmarksdemokraterne vil ophæve indkomstgrænsen for SU. Ved at ophæve indkomstgrænsen for SU giver vi studerende mulighed for at arbejde mere ved siden af studiet uden at blive modregnet i SU’en. Det giver et økonomisk incitament til at yde mere på arbejdsmarkedet. Samtidig er det en fordel for de studerende, at de sideløbende med studierne opnår kompetencer på arbejdsmarkedet, som de kan drage nytte af, når de skal starte i job efter deres studier.

OPHÆVE INDKOMSTGRÆNSEN FOR SU

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

Det går ud over Danmarks vækst og velstand, når virksomhederne ikke kan ansætte de medarbejdere, de har brug for. Det er noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi skal bevare et stærkt erhvervsliv i Danmark, der bidrager til vækst og arbejdspladser.

I Danmarksdemokraterne vil vi gøre det nemmere for virksomhederne at få adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Vi er derfor glade for, at den indgåede aftale om styrket international rekruttering gøres permanent. Vi vil også gøre det nemmere for statsborgere fra Storbritannien at få adgang til det danske arbejdsmarked, så vi gør det nemmere for virksomhederne at få adgang til den arbejdskraft, som de har brug for samtidig med, at det øger arbejdsudbuddet.

Der er også behov for at se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde. Vi vil derfor se på, hvordan der kan sikres bedre rammer for rekrutteringen af seniorer. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt. Det er godt. Og det er den slags tiltag, vi skal bygge videre på.

JOBCENTRE

Samtidig mener vi også, at vi bliver nødt til at kigge på jobcentrene, som ikke leverer den indsats, som de skal. Vi har behov for en beskæftigelsesindsats, der har større fokus på den enkelte lediges behov og tilrettelægger indsatsen herefter.

FINANS

Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling, finansiere de øgede udgifter til forsvaret og sikre det højere velfærdsniveau i fremtiden, så er vi nødt til at have et samfund, der har vækst på vækst og arbejdspladser i Danmark, så der genereres indtægter til udgifterne.

Derfor er det også en prioriteret for Danmarksdemokraterne at få flere folk i arbejde og løse manglen på arbejdskraft, så vi har en høj beskæftigelse, der kan være med til at holde hjulene i gang.

Derfor har Danmarksdemokraterne også præsenteret et finanslovsudspil for 2023, der er fuldt finansieret og som præsenterer nogle konkrete forslag til, hvordan vi styrker erhvervslivet og den offentlige sektor.

SKAT

Danmarksdemokraterne mener grundlæggende, at danskerne skal have lov til at beholde flere af deres hårdtjente penge. Det mener vi, fordi vi ønsker at styrke danskernes frie valg til at indrette deres liv efter deres egne behov. Danmarksdemokraterne arbejder derfor for, at skatten først og fremmest sænkes i bunden, så flere danskere med helt almindelige indkomster kan få flere penge til sig selv hver måned.

Derudover er vi også åbne for at kigge på at forhøje topskattegrænsen, hvis det kan løfte helt almindelige lønmodtagere ud af topskat.

Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og det danske skattesystem er et stort kludetæppe, der består af modsatrettede fradrag, skatter og afgifter. For mange helt almindelige danske familier og virksomheder er det ugennemskueligt at betale den korrekte skat og afgifter. Manglende kendskab til fradrag kan potentielt koste dyrt for danske virksomheder og familier. Derfor arbejder Danmarksdemokraterne for et mere gennemskueligt skattesystem, hvor vi prioriterer at lette skatten i bunden, så det bedre kan betale sig at arbejde for helt almindelige danskere.

Når det kommer til fradragsdelen, så er Danmarksdemokraterne også åbne for at bruge fradrag til at bo og arbejde i landdistrikterne. Vi har bl.a. foreslået et øget kørselsfradrag for dem, der bor og arbejder i landdistrikterne.

Derudover arbejder Danmarksdemokraterne også for et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Danmark. Alt for ofte indfører vi skatter og afgifter på virksomheder, så det kan se godt ud i det nationale regneark. Det gælder bl.a. afgifter som co2-afgifter på danske landmænd og flyafgifter. De afgifter flytter arbejdspladser ud af Danmark og går imod alt sund fornuft.

ERHVERV OG PRODUKTIONSDANMARK

Danmarksdemokraterne mener, at Danmark har brug for et stærkt erhvervsliv i hele Danmark. Det er godt, at vi har en dynamisk hovedstad og nogle større byer, der bidrager til at skabe vækst og velstand. Men det er lige så vigtigt, at vi styrker det, som mange glemmer: Produktionsdanmark.

Produktionsdanmark er Danmarks rygrad. Det er de små- og mellemstore virksomheder, der producerer alt fra møbler, fødevarer, vindmøller og alle mulige andre produkter, som er med til at skabe vækst og velstand i Danmark. Produktionsdanmark er en forudsætning for, at vi kan finansiere den fremtidige velfærd og den grønne omstilling.

Desværre oplever vi, at antallet af små- og mellemstore virksomheder er faldet med 11 pct. i perioden fra 2008-2020. I samme tidsrum er antallet af små- og mellemstore virksomheder steget med 15 pct. i hovedstadskommunerne.

Det er godt, at vi har en stærkt hoved. Men det er især de små- og mellemstore virksomheder, som Danmarksdemokraterne vil kæmpe for. Det handler for os om, at håndværksmesteren, landmanden og de små selvstændige købmænd får de nødvendige rammevilkår, der gør det muligt at drive en sund forretning. Danmarksdemokraterne har derfor foreslået at indføre et forhøjet befordringsfradrag for dem, der kører til og fra yderkommunerne, som gør det mere attraktivt at have sin virksomhed i yderkommunerne.

Den nye SVM-regering har fået foreslået at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct. Det er positivt. Men vi mener, at den skal ned på 5 pct., som var det oprindelige niveau, før Mette Frederiksen socialdemokratiske et parti regering hævede satsen fra 5 til 15 pct. i 2019.

Vi mener, at det er en tårnhøj, urimelig skat, der dræner virksomhederne for midler ved ejerskifte. Midler som de i stedet kunne bruge til at investere i flere arbejdspladser og grøn omstilling.Og derudover vil vi styrke turismevirksomhederne uden for de store byer ved at gøre det lettere for turismevirksomheder at låne penge at investere for.Du kan læse mere om Danmarksdemokraternes forslag til, hvordan vi styrker Produktionsdanmark i vores finanslovsudspil for 2023.

TRANSPORT

Transportpolitik og infrastruktur er for Danmarksdemokraterne tæt forbundet til erhvervspolitik, balancen mellem land og by og den individuelle frihed. Derfor prioriterer Danmarksdemokraterne fx også gode forhold for privatbilismen og kollektiv transport i de dele af Danmark, der er tyndere befolket end de største byer og hvor der er langt mellem husene.

Det er afgørende for Danmarksdemokraterne, at infrastrukturen i Danmark hænger sammen. Det er fuldstændig afgørende for vækst, velstand og individuel frihed, at vi kan bevæge os rundt, når vi fx skal besøge familie og venner eller køre til og fra arbejde.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at vi skal styrke de knudepunkter, som erhvervslivet er afhængige af. I øjeblikket er Karup lufthavn for eksempel under hårdt pres. Og i øjeblikket er lufthavnen lukket, hvilket har store konsekvenser for det lokale erhvervsliv.

I Danmarksdemokraterne har vi sat penge af i vores finanslovsudspil for 2023, der styrker levevilkårene i landdistrikterne. De penge skal fx gå til støtte til Karup Lufthavn, så vi sikrer sammenhængskraften i Danmark og de mange virksomheder omkring lufthavnen.

Og så er det utrolig vigtig for os, at transportsektoren ikke dynges til med grønne afgifter, som fører til højere priser på transport og i værste fald forsinker den grønne omstilling af lastbiler.

Vi vil derfor arbejde for, at branchen, modsat regeringen, får lov til at beholde deres egne penge selv, for derved at kunne investere i grønne løsninger. Det betyder konkret, at vi vil afskaffe den kilometerbaserede afgift på vejgodstransporten og at vi vil arbejde for, at den kommende passagerafgift på fly bliver så lav som mulig.

BOLIG

Det er afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at der er vækst og udvikling i hele landet. Forudsætningen for det er, at almindelige mennesker har mulighed for at købe et hus. Desværre er der alt for mange, der ikke har mulighed for at tage et lån, hvis man bor ude i landdistrikter. Det vil Danmarksdemokraterne lave om på. For vi prioriterer et Danmark i bedre balance.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at postnummeret aldrig må afgøre, om man kan få lov til at låne til drømmeboligen, hvis man ellers er i arbejde og har en solid økonomi til at betale af på lånet. Det er ikke fair, hvis banken siger nej til en lån, fordi drømmeboligen ligger ude i landdistrikterne.

Det var positivt, at Folketinget i juni vedtog en ny lov, der giver danskere mulighed for at optage et lån med statsgaranti til at købe drømmeboligen i landdistrikterne. Det skal vi bygge videre og følge op på. Samtidig skal vi sikre, at der bygges flere forskellige boliger, som afspejler befolkningsgrupperne. Det betyder, at vi skal være i stand til at tilbyde alle slags boliger – uanset om det er en ejer-, lejer-, studie- eller ældrebolig.