TILDELING AF STATSBORGERSKABER SKAL FREMOVER VÆRE BETINGET
Flere hjem Færre hertil
Vi skal styrke foreningslivet i hele Danmark
Danmark er bygget på et fundament af fællesskaber, der opstår i foreningslivet. Om det er bankoforeningen, vejlauget, den lokale spejderforening eller andet, så bidrager alle vores foreninger – store som små – til at skabe sammenhold og aktiviteter til glæde og værdi for borgere i alle aldre.
Det gælder ikke mindst i landdistrikterne, hvor det ofte er foreningslivet, der bliver samlingspunktet i de mindre samfund. Der bliver lavet indsamlinger, arrangeret fester, sat op til den lokale serie 3-kamp eller begivenheder for vores ældre medborgere. Det skaber liv. Det skaber glæde.
Desværre oplever mange frivillige ildsjæle at skulle bruge mere tid på administrativt og bureaukratisk arbejde end på at afholde aktiviteter til gavn for landets mange lokalsamfund. I en større undersøgelse af foreningslivets udfordringer, foretaget af Kulturministeriet, angiver halvdelen af de adspurgte, at de oplever et problem med bureaukratiske byrder i foreningerne, ligesom lidt under halvdelen svarer, at de har overvejet at stoppe som aktiv i foreningen. Faktisk angiver over halvdelen, at den store mængde administrativt arbejde er en af de væsentligste årsager til overvejelsen om at stoppe som frivillig ildsjæl.1
Derfor råber Danmarksdemokraterne nu vagt i gevær på foreningslivets vegne. Det kan ikke være rigtigt, at det er mængden af regler og bureaukrati, som skal spænde ben for de frivillige ildsjæles engagementet i foreningslivet.
Danmarksdemokraterne kommer derfor foreningslivet til undsætning. Vi foreslår derfor 9 konkrete forslag, som skal skabe rammerne for, at vi også i fremtiden har et rigt og aktivt foreningsliv.
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne følgende tiltag:
1. Færre krav til registrering af bestyrelsesmedlemmer.
2. Færre krav til foreningers indberetninger til det offentlige.
3. Lemp reglerne for frivilligt arbejde blandt dagpengemodtagere.
4. En indgang til ansøgninger om tilladelser.
5. Færre og ensartede krav til foreningers regnskaber.
6. Skab et overblik over den samlede støtte.
7. Indfør ny model for civilsamfundsorganisationers grundfinansiering.
8. Undersøg muligheden for at skattefritage frivillige foreninger i højere grad.
9. Kåring af Årets Frivilligkommune.
1. Færre krav til registrering af bestyrelsesmedlemmer
For mange danskere er foreningsarbejdet også det første møde med bestyrelsesarbejde. Lokalt bestyrelsesarbejde bidrager til at skabe samhørighed rundt om i landet, hvor de lokale foreninger ofte er omdrejningspunktet.
Desværre oplever mange, at bøvl og bureaukrati spænder ben for lysten til at engagere sig i den lokale forenings bestyrelse. Det er dybt problematisk, da mange af landets små lokale foreninger har brug for en stærk bestyrelse, der sikrer nogle gode rammer for at kunne afholde sociale arrangementer til gavn og glæde for alle.
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne at gøre det mindre bureaukratisk at tage del i den lokale forenings bestyrelse. Konkret foreslår vi, at det kun kræver indberetning til det offentlige, hvis der ændres på bestyrelsesformandsposten. Derved fjernes alle unødige barriere for at kunne engagere sig i den lokale forenings bestyrelse.
2. Færre krav til foreningers indberetninger til det offentlige
Foreningslivet består i høj grad af helt små foreninger, som ofte ikke har nogen reel indtægt på nær beskedne årlige kontingentindtægter. Alligevel er der krav til, at foreningen har en bankkonto og derved pålægges alverdens bureaukratiske regler. I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er forkert. Der skal simpelthen være forskel på, hvilke krav vi stiller til den helt lille forening og til f.eks. store veletablerede virksomheder.
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at der indføres en bagatelgrænse, hvor foreninger med årlige indtægter på maksimalt 10.000 kr. fritages fra kravet om, at foreningen skal have sin egen afgrænsede økonomi. Dermed behøver foreningen ikke at have sine egne konti hos et pengeinstitut, I stedet kan foreningens økonomi administreres via en af medlemmernes private konti. Særligt kravet om at skulle oprette en særskilt foreningskonto hos et pengeinstitut kan være bureaukratisk tungt for mange foreninger. Ved at indføre en bagatelgrænse sikres det, at de små lokale foreninger ikke skal bruge tid og kræfter på andet end at skabe lokale fællesskaber til glæde og gavn for lokalsamfundene.
3. Lemp reglerne for frivilligt arbejde blandt dagpengemodtagere
Med de nuværende regler kan dagpengemodtagere udføre frivilligt ulønnet arbejde i en frivillig organisation 10 timer om ugen uden fradrag i ydelsen, mens efterlønsmodtagere kan udføre frivilligt arbejde 15 timer om ugen uden fradrag i ydelsen2. Vi finder det ulogisk, hvorfor en dagpengemodtager må udføre mindre frivilligt arbejde end en person på efterløn. Typisk kan frivilligt arbejde være et vigtigt skridt på vejen til at finde et nyt job. Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at reglerne lempes, så dagpengemodtagere i fremtiden får lov til at udføre 15 timers frivilligt arbejde om ugen. Det skal bidrage til, at flere dagpengemodtagere oplever værdien af at være en del af et forpligtende fællesskab, som på sigt kan føre til, at de kan komme ind på arbejdsmarkedet.
Der afsættes 0,1 mio. kr. til lempe reglerne for frivilligt arbejde blandt dagpengemodtagere.
4. En indgang til ansøgninger om tilladelser
Skal en forening f.eks. afholde en byfest eller et andet arrangement, oplever foreningen ofte at blive kastet rundt mellem mange forskellige myndigheder med krav om at indsende ansøgninger om tilladelser til en række forskellige myndigheder3.
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at der etableres en digital løsning, hvormed foreninger kan nøjes med at indsende en samlet ansøgning i forbindelse med det pågældende arrangement, der helt automatisk bliver videresendt til alle relevante myndigheder.
Den digitale løsning skal give den frivillige et overblik over, hvilke tilladelser det kræver at afholde det konkrete arrangement. Derudover skal løsningen også indeholde informationer om status for, om den enkelte myndighed har færdigbehandlet tilladelsen eller ej. Med andre ord skal den digitale løsning bidrage til, at alle væsentlige informationer er samlet et sted, så det bliver nemmere for frivillige kræfter at afholde arrangementer, der er til gavn for lokalsamfundet og foreningslivet.
Der afsættes 5 mio. kr. til at udvikle en digital løsning.
5. Færre og ensartede krav til foreningers regnskaber
Mange foreninger oplever, at der fra statens side stilles en række specifikke krav til regnskabets form og udformning4. Konkret oplever foreningslivet et pres for at følge regnskabsprincipperne beskrevet i statens budgetvejledning. Problemet er, at statens budgetvejledning primært retter sig mod ministerier, styrelser og andre større statslige institutioner. Budgetvejledningen tager ikke højde for, at foreninger typisk er mindre organisationer med færre aktiviteter5.
Det medfører igen, at foreningernes regnskaber ofte bliver meget detaljerede og omfangsrige, og det gør det svært for foreningerne at bruge regnskabet i andre sammenhænge – f.eks. som et kommunikationsværktøj over for potentielle donorer. Endelig oplever foreningslivet også, at kravene til afrapportering kan variere på tværs af ministerierne, f.eks. mellem Social- og Boligministeriet og Sundhedsministeriet, alt afhængig af, hvilket ministerie er ansvarlig for at tildele midlerne.
Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at Kulturministeriet udarbejder en regnskabsvejledning, der specifikt henvender sig til foreninger. Vejledningen skal indeholde få og enkle afrapporteringskrav til foreningerne, så foreningerne har et manøvrerum til selv at styre deres økonomi og udarbejde deres regnskab på den måde, de finder mest hensigtsmæssig.
6. Skab et overblik over den samlede støtte til civilsamfundet
I dag består støtten til civilsamfundet af et kludetæppe af midler fra blandt SSA-aftalen, finanslovsaftaler og diverse statslige puljer. I den sammenhæng kan det være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvor meget støtte civilsamfundsorganisationer reelt set modtager. Danmarksdemokraterne foreslår derfor, at Kulturministeriet årligt udarbejder en oversigt over den samlede støtte til civilsamfundet fordelt på henholdsvis fire underkategorier:
- Samlet permanent driftsstøtte.
- Samlet øvrigt permanent støtte.
- Samlet midlertidig driftsstøtte.
- Samlet midlertidig aktivitetsstøtte.
I forlængelse af den årlige oversigt foreslår Danmarksdemokraterne også, at der udarbejdes en oversigt på organisationsniveau, som skal angive, i hvor lang tid den pågældende organisation har modtaget midlertidig driftsstøtte. Formålet med oversigten er at få skabt et beslutningsgrundlag i forhold til at vurdere, om støtten til den pågældende organisation eventuelt skal omlægges til varig driftsstøtte.
7. Indfør ny model for civilsamfundsorganisationers grundfinansiering
I dag er finansieringen af samfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet kendetegnet ved at være fragmenteret, ligesom der mangler transparens, når det gælder kriterierne for tildeling af midler. Resultat heraf er, at der skabes tvivl om en række tilbud til borgerne. Derfor er der behov for bedre rammevilkår og en finansieringsmodel, som afspejler civilsamfundsorganisationernes vilkår, sammensætning og behov.
I det lys foreslår Danmarksdemokraterne, at der udarbejdes en model, der grundlæggende skaber en ny finansieringsmodel med transparente kriterier for civilsamfundet på social- og sundhedsområdet, og som sikrer den langvarige finansiering af civilsamfundets indsatser. Formålet med modellen skal være at sikre forudsigelighed og stabilitet i civilsamfundsorganisationernes økonomi. En højere grad af forudsigelighed og stabilitet vil tilsvarende gøre det muligt at sikre kvalitet i en sammenhængende og langsigtet indsats rettet mod borgerne.
8. Undersøg muligheden for at skattefritage frivillige foreninger i højere grad
Foreninger, der har indkomst fra f.eks. salg af slik og sodavand, skal i udgangspunktet betale skat af indtægterne, selvom indtægterne ubeskåret går til foreningen og det frivillige arbejde. Danmarksdemokraterne mener, at det er dybt urimeligt.
Derfor vil Danmarksdemokraterne undersøge, hvordan alment velgørende foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, kan skattefritages for indtægter under 5 mio. kr. i de tilfælde, hvor overskuddet ubeskåret går til foreningen selv.
9. Kåring af Årets Frivilligkommune
Danmark er kendt som et foreningsland, hvor foreningslivet udgør grundstenen i lokalsamfundet. Danmarksdemokraterne foreslår derfor, at der på årlig basis tildeles en pris for Årets Frivilligkommune. Prisen skal have til formål at sætte fokus på en kommune, hvor frivillige kræfter har gjort en særlig indsats for foreningslivet. Kåringen gennemføres i samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer.
Finansiering
Danmarksdemokraternes udspil vil sikre nogle bedre rammer for, at vi også i fremtiden har et foreningsliv i Danmark, der bidrager til at skabe nogle fællesskaber, som skaber værdi for lokalsamfundene i Danmark. Udspillet medfører bl.a. udgifter på 5,1 mio. kr. i form af lempeligere regler for frivilligt arbejde blandt dagpengemodtagere samt udviklingen af digitale løsninger, så foreninger fremover indsende en samlet ansøgning i forbindelse med det pågældende arrangement, der helt automatisk bliver videresendt til alle relevante myndigheder. Udspillet vil være finansieret i Danmarksdemokraternes finanslovsforslag for 2026.
Kilder
1 Kulturministeriet: ”Bureaukrati presser mange foreningsaktive”, 23. september 2022
3 DGI: ”Vi skal gøre noget ved alt det bureaukratiske bøvl”, 4. juni 2021.